nu det nok

[wolfy]

Mikuro halte tungt igennem skoven.
Han have sagt fra overfor Froulist begrund af kattens sinsyge planer
som nu var blevet værrer og en af dem var at han nu ville have Mikuro´s blod fordi han var halv engel og halv dæmon.
Efter 5 år´s arbejde som vagt hos Froulist have det først nu gået op for ham hva katten have gang i og det ville Mikuro ikke have noget med at gør for det ville blive verdens under gang.
Han stoppet op et øje blik for at holde en lille pause.
Hans røde Inger var endnu mere røde begrund af hans ejet blod og de hang næsten livløse ned af hans ryg.

Kroppen gav op under han da han begyndte at gå igen og det hele blev sort for hans øjne.

han lå besvimmet i skov bunden

[It's-Fishy]

Shea havde besluttet sig for at tage på et strejftog gennem skoven. Hun kedede sig og manglede noget at lave, men hun vidste ikke hvad det skulle være. Mens hun gik rundt i sine egne tanker lagde hun ikke mærke til den livløse krop som lå på jorden og hun faldt derfor over den. Hun bandede højlydt "HVEM FANDEN HAR LAGT DEN FORBANDEDE TRÆSTAMME DER, SÅ MAN FALDER OVER DEN!?" og hun skulle til at sige noget mere, men i det hun vendte sig om opdagede hun at det var en person som hun var faldet over. Hun troede først at personen sov, men så lagde hun mærke til blodet. Shea lagde sig på knæ ved siden af personen. Da hun kom tættere på kunne hun godt se at det var en mand med vinger. Hun havde først troet at han lå i en stor blodpøl pga vingerne var røde. "Hey? Er du okay?" Hun puffede blidt til ham for at se om han var vågen.

[wolfy]

Mikuro satte sig op af træet ved siden af ham. Han slap et opgivene suk.
Han svare hende ikke hans øjne dreje sig bare hen imod hende og kigget på hende imens resten af kroppen
blev i samme position som han have sat sig.
Han ville gerne trække sinne vinger ind og gemme dem men lige nu gjorder det for ondt.
måske og om et øjeblik tænget han for sig selv.
Han dreje endelig sit hovde imod hende. "du tung" var det første der rø ud af munden på ham.
eller var han bare meget træt.
"har du aldri lært at se dig for?"

[It's-Fishy]

Shea fik sig et lille chok, da manden satte sig op ad træet. Hun rykkede sig lidt tilbage så der var bedre plads. Da han sagde at hun var tung, tog hun det som en direkte fornærmelse og fik et betuttet udtrykt i ansigt(tænk Honey xD). "Hmmmpf" kom det fra hende og hun rejste sig hurtigt op, for at gå sin vej. Hun havde ikke tænkt sig at hjælpe den fremmede, hvis han skulle behandle hende på den måde. Hun slog irriteret med halen, da hun opdagede at hun ikke kunne få sig til at efterlade ham på den måde, for hun anede jo ikke hvor skadet han var. Han kunne jo være alvorligt skadet og måske dø af hans skader, hvis han ikke fik behandling og hun ville i hvert fald ikke have hans død på sin samvittighed.

[wolfy]

Mikuro sukkede opgivende igen.
"hvorfor render du alene rundt i skoven?" hans utryk ændre sig ikke.
han samle bare armene over kors og så på hende.

[It's-Fishy]

"Hvem siger jeg er alene?!" kom det irriteret fra Shea mens hun kiggede på ham ud af øjenkrogen.

[wolfy]

Han lukkede øjne engang for at sanse skoven.
"jeg kan ikke fornemme andre" han åbnet øjnene igen.

[It's-Fishy]

Shea kiggede irriteret på ham, han var da også den mest irriterende mand EVER! "Hvad får du dig til at tro at min herre lader sig fornemme så nemt?" Hun kiggede overlegent på ham, det var et bluff, men det vidste han jo ikke.

[wolfy]

"din herrer?" Mikuro rejste sig op. han lod sig ikke vise tegn på smerte.
han begyndte at studre sit tøj og prøvede at få det til at se nogenlunde ud.
så han ikke lingene en der lige var stået op fra de døede.