|
Post by wolfy on Jul 16, 2014 2:50:06 GMT -5
Dylan og Wolfy var skjult under vær sin kappe så man ikke kunne se at de var ulve imens Bruno kunne bevæge sig frit rundt eftersom han selv var en Rabu. De slog sig ned på en kro. der var sang og music som om at der slet ikke fandts nogen krig eller trudsler her.
Wolfy kiggede overvejen på Dylan. han have det varmt med kappen på men han ville helere ikke give en hel Rabu by hjerte anfald og ødelægge den gode steming. Dylan have mere travlet med at nyde synte af hans mage der sad med et kæmpe forundre smil og kiggede spændt rundt som et lille barn. Det var rart at se Bruno sådan. Se ham hilse på folk og at han have mod til at føre ordt for dem alle og bare være sig selv. smillene og grinene. Bruno opdage at Dylan kigge på ham. Han smillet venligt til den hvide ulv.
"psst Dylan.....hvad tror du hvad slags mad de har her??" wolfy fik fanget den hvide ulvs opmærksomhed. Dylan sank en klump. "nok.....ikke....kød.." de sad begge to pluslig meget opgivende.
"naah grøn sager og frugt er helere ikke så slem igen" Wolfy smillede optimistic. "foræder" mumlet Dylan "tal for dig selv Wolfy"
|
|